Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Generalforsamling 2014 i Kloaksektionen

Den årlige ordinære generalforsamling er netop afholdt tirsdag den 18. marts 2014 på Byggecentrum i Middelfart. Generalforsamlingen bød blandt andet på et – planlagt – formandsskifte.

Generalforsamlingen startede lige over frokost, hvor afgående formand J. Berner Pedersen bød de fremmødte deltagere velkommen. Dirigenten, Niels Nielsen fra Dansk Byggeri ledte derefter forsamlingen trygt igennem dagsordenen.

I beretningen fremhævede formanden blandt andet sektionens arbejde med fortsat at udvikle Kloakmestrenes TV-Inspektion til landets førende certificeringsordning, som skal være kloakmesterens og kloakrørlæggerens professionelle værktøj. Kunderne kan dermed have tillid til, at det er kompetente medarbejdere, der foretager undersøgelsen af deres kloak.

Til sektionens bestyrelse blev Svend Hørup, Kyrsting ApS i Herlev, Lars E. Andersen, A/S Mortensen & Nymark i Klarup og Mogens Krus Pedersen fra Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S i Gilleleje alle genvalgt, og Benny Gutfeld fra Per Aarsleff A/S blev nyvalgt, idet J. Berner Pedersen fra J. Berner Pedersen Entreprise A/S i Espergærde ikke modtog genvalg. Som suppleant blev valgt Niels C. Hansen, Klingenberg Entreprenør og Maskinudlejning ApS i Karlslunde.

Efter generalforsamlingen orienterede Klaus Ising Hansen fra Byggeriets Kvalitetskontrol om de seneste nyheder og regelændringer i kloakbranchen, hvorefter sektionen var vært ved den efterfølgende middag.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med ny formand, Lars E. Andersen fra A/S Mortensen & Nymark (på fotoet), mens næstformanden fremover er Hans Jørgen Jensen fra Arkil A/S.

Du kan læse hele formandens beretning samt referat fra generalforsamlingen hér