Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Forsikring og ansvar

Husk hvordan ansvarsfordeling er ved indlejet personale

Måske har du været på sektionens kursus i år. I givet fald har du mødt Birgit Steffensen fra Profors, som er en virksomhed, der har specialiseret sig inden for entreprenørbranchen, hvor deres ydelser er at finde den rette, individuelle forsikringsløsning til virksomheden, samt at stå for den daglige administration af virksomhedens forsikringer.

Birgit Steffensen underviser på vores kursus i produktansvar og forsikringer, hvor information om ansvarsfordelingen ved indlejet personale også er et vigtigt emne. Der er nemlig altid en del debat om, hvem der har ansvaret, når en medarbejder lejes ud/ind til anden entreprenør.

I den sammenhæng oplyser Birgit Steffensen, at der med forbehold for skadens særlige omstændigheder er følgende regler: For ansvarsforsikring gælder det, at det er afgørende, hvem der har instruktionsbeføjelsen, for hvordan et arbejde skal udføres. Det er uden betydning hvem der betaler den pågældende medarbejders løn.

Du kan finde mere information om Profors på http://www.profors.dk/, og du kan altid ringe med spørgsmål og en uforpligtende samtale om dine forsikringer på tlf. 7466 1500.

 
På sektionens kurser bliver der spidset ører, når Birgit Steffensen forklarer om entreprenørens ansvar og forsikringsforhold